Meget kort inde i mødet, hvor jeg gået i gang med at fortælle om mit bogprojekt, ser jeg en panderynken hos Finn, og han afbryder mig. ”Bettina – du forvirrer mig. Du blander begreberne sammen, hvorfor gør du det?” Jeg talte om, at Millenniums og iGens (født efter ca. 1981) nu er den største generation på arbejdsmarkedet og opvokset i en digital verden, der betyder, at vi skal rekruttere anderledes i fremtiden. Jeg forklarer, at de har et ønske om autenticitet og tilgængelighed. Derudover søger de meningsfuldt arbejde, og det får de blandt andet ved at arbejde i virksomheder, der har samme værdier, men også ved at sikre sig, at de kan få deres talenter i spil i deres job. Og her stopper Finn mig.

Talent skiller vandene ad
Finn forklarer mig, at i hans verden betyder talent, at man har potentialet til at blive god til noget.

Personlighedstræk, som f.eks. empati, tillid/tiltro, opbakning, abstrakt tænkning, detaljeorientering, risikovillighed, sikkerhedsorientering med mange flere, er helt grundlæggende medfødte (genetiske) træk, der er bestemmende for:

1. vores måde at anskue, angribe og bearbejder problemer.
2. kvaliteten og dybden i de relationer, vi etablerer til andre, hvordan vi accepterer os selv får accept på os selv og accepterer andre.
3. den vilje og energi, vi lægger i at gennemføre vores ideer og nå vores mål.

Opdelingen af personlighedstræk i disse 3 grupper kan føres helt tilbage til Platon. Man taler om kognition = erkendelse, tænkning og anvendelse af viden. Om emotion = følelse og affekt og om konation = vilje, stræben, handling.

Potentialet for at blive god til noget ligger i personligheden. Den geniale programmør udnytter det potentiale, som kombinationen af abstrakt logisk tænkning og detaljeorientering giver ham eller hende. Den gode leder eller måske psykolog udnytter det potentiale, som kombinationen af personlighedstræk som empati og tillid giver ham eller hende. Det siger sig selv, at disse personlighedstræk kan føre til mange andre typer af beskæftigelse, ligesom det udelukker det at blive god til en række andre. Du kan se mere om Garudas HR-profilværktøjer her http://garuda.dk/, som Finn står bag.

Hvorfor bruger mange unge så ordet talent?
Millenniums og iGens er altid online og meget globale, og derfor tror jeg, at talent er hentet fra det engelske sprog – måske ligefrem opstået som en slags ”undersættelse” frem for oversættelse – og det er nemt for dem at bruge i flæng. Og sådan tror jeg, fremtiden er. I mange set-ups vil vi se, at de kommer med en helt anden tilgang end os, der er ældre. Vi vil se en masse misforståelser, som i sidste ende giver os mulighed for forståelse, selvom alt – også begreber – bliver blandet sammen. Hvordan vi tackler det, er op til os. Vi kan sidde med armene over kors, eller vi kan træde ind i deres univers og sammen skabe noget større. De unge fokuserer på at plukke de bedste kirsebær, sørg for, at de ser din virksomhed i fremtiden – det handler min bog om.

Tak til Finn for at udfordre mig, det var som altid en stor inspiration at tale med dig.

Vil du skrives op til min bog Fang Talenterne, så klik her. 

Om forfatteren:
Bettina Wæde, Head of Recruitment i Wæde Consult, er ekspert i fremtidssikret rekruttering (bl.a. Millenniums og iGen) med over 25 års erfaring. Bettina arbejder med rekruttering, workshops (team sammensætning og talentafdækning) & foredrag og er i top 10% på verdensplan i InMail accept på LinkedIn. Hun har været registreret på liste på Twitter over top 150 best recruiters i verden. Bettina er drevet af innovation og deltager aktivt i internationale netværk, seminarer og events – senest Recruitment Expo 2017 i London og er udvalgt som Keynote Speaker i Birmingham til oktober 2017. Bettina har skrevet flere bøger. Specielt for virksomheder er foredraget ”Rekruttering og ledelse af Millenniums & Generation Z” yderst interessant og relevant. Du er også velkommen til at linke op med Bettina på LinkedIn eller Facebook og til at følge hende på Instagram, Twitter og Youtube.

Indlægget Mit møde med Finn Havaleschka og begrebet talent blev først udgivet på Wæde Consult.

Resultatet er, at virksomhederne kæmper om den samme pulje af talenter og må desuden gå på ”strand-hugst” i hinandens medarbejderstab. Det er en tendens, der hverken gavner vidensniveauet i virksomhederne eller udvider den samlede pulje af talenter, der skal sikre virksomhedernes fremtid.

Er tiden mon kommet til at bevæge sig til udlandet for at finde og udvikle talenter, som de andre ikke har fået øje på endnu? Den løsning har de luret i bl.a. FC Nordsjælland og FC Midtjylland.

Kig udenfor landets grænser

Økonomisk succes kræver meget. Det er nødvendigt at tilpasse sig nye markeder, nye virkeligheder og i det hele taget opgradere forretningen til fremtiden – for eksempel med automatisering og digitalisering i produktion og drift.

Men måske skal vi også til at kigge på, hvordan vi kan opgradere rekrutteringsprocessen, så også de menneskelige ressourcer er klar til fremtiden.

Kom med til Somaliland og hør en inspirerende historie om, hvordan man udvikler unge mennesker og gør dem klar til en fremtid i erhvervslivet.

Fremtidens arbejdskraft i Somaliland

Det var viljen til at gøre en forskel, der var drivkraften for den unge, amerikanske investor og iværksætter, Jonathan Starr, der i 2008 besluttede at bygge en amerikansk skole i Somaliland for at hjælpe børn og unge med at komme ind på de bedste universiteter i USA. Den kaldes Abaarso-skolen for videnskab og teknologi, en kostskole, der er hjem for omkring 200 af Somalilands bedste og lyseste unge hoveder på 7.-12. klassetrin.

Idéen er, at hans elever ville vende tilbage til Somaliland som læger, advokater, forretningsfolk og fremtidige ledere og hjælpe landet til en bedre fremtid. Der var ingen garanti for, at det ville fungere sådan, da Abaarso begyndte at acceptere studerende i 2009, men han var fast besluttet. Starr flyttede selv til Somaliland og har brugt mere end en halv million dollars af egne penge til at bygge skolen, rekruttere eleverne og ansætte lærerne.

Resultaterne var imponerende. Næsten 90 procent af Abaarso’s første kandidatklasse blev accepteret til internationale gymnasier i blandt andet i USA. Og selvom historien foregår tusindvis af kilometer fra Danmark på en bakketop i Somaliland, hvor der ikke er mange muligheder for unge mennesker med mod på livet og fremtiden, så kan samme idé måske overføres til unge talenter i EU-lande. Kan man danne talent-akademier og på den måde være med til at udvide og udvikle talentpuljen og rekrutteringsgrundlaget for danske virksomheder?

Udvikling af fodboldtalenter i Afrika

Hvad gør de godt i sportens verden, hvor kan erhvervslivet hente inspiration? I fodboldklubben FC Nordsjælland har man i mange år haft et talentakademi i erkendelsen af, at det er nødvendigt for klubbens overlevelse at have en ”fødekæde” til deres førstehold. Men klubben ved også, at det begrænsede rekrutteringsgrundlag i et lille land som Danmark, gør det nødvendigt at have udsyn og kigge ud i verden efter nye talenter. Klubben er derfor involveret i initiativet Right to Dream, hvis formål er at opdage og opdrage rollemodeller blandt afrikanske fodboldtalenter, hvor de bedste kan spille sig på hold i f.eks. FC Nordsjælland. Right to Dream-akademiet har base i byen Takoradi i det vestlige Ghana og giver unge afrikanere mulighed for at opfylde deres potentiale og evnen til at gøre krav på en bedre fremtid for også deres lokalsamfund og deres land.

Danske og afrikanske spillere spiller turneringer sammen. Det styrker relationen mellem spillere og skaber en berigende kulturudveksling for alle. De unge afrikanere vender hjem som rollemodeller med en lysere fremtid, og verdens pulje af fodboldtalenter er blevet beriget betydeligt.

Måske er det også tid til at drømme nye drømme og udvikle nye idéer for danske etablerede virksomheder ved at rette blikket mod en større verden. Talenterne er derude.

Er du klar til at tænke nyt og sikre jeres rekruttering fremadrettet – så book en times inspiration eller workshop med Bettina Wæde på 4010 0220, hvor vi diskuterer muligheder for at fremtidssikre jeres rekruttering.

Om forfatteren:

Bettina Wæde, Head of Recruitment i Wæde Consult, er ekspert i fremtidssikret rekruttering (bl.a. Millenniums og Generation Z) med over 25 års erfaring. Bettina arbejder med rekruttering, workshops (teamsammensætning og talentafdækning) & foredrag og er i top 10% på verdensplan i InMail accept på LinkedIn. Hun har været registreret på liste på Twitter over top 150 best recruiters i verden. Bettina er drevet af innovation og deltager aktivt i internationale netværk, seminarer og events – senest Recruitment Expo 2017 i London og selv udvalgt som Keynote Speaker i Birmingham til oktober. Bettina har skrevet flere bøger. Specielt for virksomheder er foredraget ”Rekruttering og ledelse af Millenniums & Generation Z” yderst interessant og relevant. Du er også velkommen til at linke op med Bettina på LinkedIn eller Facebook og til at følge hende på Instagram og/eller Twitter.

Indlægget Skal virksomheder hente talenter i Somaliland, som de gør i store udenlandske fodboldklubber? blev først udgivet på Wæde Consult.

”Hvad skal du så være, når du bliver stor?” Det spørgsmål tror jeg, at alle teenagere er blevet stillet igennem deres skoletid. Men det er de færreste, der overhovedet ved det. Jeg kender i øvrigt flere, der har valgt gymnasiet, fordi deres forældrene har rådet dem til det – de vil sikre, at deres børn får en god karriere, så i sidste ende var det ikke deres eget valg.

Jeg afsluttede gymnasiet tirsdag d.22/6 2017, hvor jeg efter tre år endelig fik sat min hue på, endda med et 12 tal. Og så tror du måske, at jeg er en af de elever, der tilhører de såkaldte ”superstudenter”, men nej. Jeg har et snit på 7,5, og det er jeg stolt af!

Der ligger også noget underligt i at arbejde målrettet mod at få et høj snit, hvis man ikke aner, hvad man gerne vil på sigt. Jeg har ingen ide, om hvad der bliver min levevej. Det hjælper mig ikke synderligt, at jeg hele tiden bliver spurgt fra familie og bekendte, om hvad jeg gerne vil lave nu, når jeg er færdig med gymnasiet. Jeg svarer det samme hver gang: ”Det ved jeg ikke – jeg tager et års pause”.

Uvidenhed kan føre til succes
Hver gang jeg svarer, fornemmer jeg tydeligt en afstandstagen, de er uforstående og meget overraskede over, at jeg ikke har lagt en plan for, hvad jeg vil nu, hvor jeg er færdig med gymnasiet. Hvorfor bliver de så overrasket? Er det fordi mange af vores forældre er opdraget til, at være mere på sporet? Havde de ikke mange valgmuligheder? Lever de under devisen ”ledighed er roden til alt ondt?” Er de så lykkelige nu? Hvad er der galt med, at man godt vil afvente situationen lidt? Bare fordi jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til at lave lige nu, betyder det ikke, at jeg ikke bliver succesfuld eller glad og tilfreds som “voksen”. Jeg vil bare gerne være sikker på, at jeg går den rigtige vej i en verden, der skifter konstant, og hvor f.eks. robotter kommer ind og skal overtage flere og flere arbejdsopgaver.

Vi vil leve livet og ser muligheder
Jeg er ikke den eneste. Hvis man spurgte min gymnasieklasse om de vidste, hvad de skulle efter studentertiden, ville 20% række hånden op. Sådan er det med vores generation. Vi har ikke bestemt os på noget, men vi har lyst til at ændre os hele tiden og derved lære fra dette. Vi ønsker bevægelighed. Vi tror på, at vi skal afprøve forskellige ting, for hvordan skal vi ellers vide, hvad der er det rigtige for os?

Hvis min far har været cykelsmed, er det så ensbetydende med, at jeg også skal blive cykelsmed og overtage min fars firma? Nej det er det ikke. Hvis jeg har lyst til at prøve noget helt andet, så gør jeg det.

Vi ønsker at leve vores passion – finde vores drivkræfter, og på den måde være bedre medarbejdere, forældre, ven, leder osv. Hvis det så ikke er det rigtige alligevel, så skal jeg have lov til at prøve igen, og til eventuelt at fejle igen, fordi jeg er et ung menneske og har hele min fremtid åben for mig.

Så selvom vores generation skal finde os i at blive udspurgt af de ældre generationer og måske benævnt, som dovne, egoistiske og selvoptagne – så smiler vi. Vi ved, at hele vores fremtid er åben for os, og at vi sagtens kan være ubeslutsomme på, hvad vi skal lige nu, og stadig blive glad og succesfuld senere i livet.

Student anno 2017.

Indlægget Hvad skal du så være, når du bliver stor? blev først udgivet på Wæde Consult.