Indlægget Arbejdsrelateret stress blandt medarbejdere i high performance arbejdskulturer blev først udgivet på Wæde Consult.
]]>Advokatbranchen er et klassisk eksempel på en high performance kultur, hvor den enkelte medarbejder skal leve op til meget høje forventninger og et stort arbejdspres. Men også konsulenter, IT-folk og ingeniører arbejder i brancher præget af high performance, stress og stort arbejdspres (IDAs AMR undersøgelse, 2019; Prosa Arbejdsmiljøhåndbogen 2019).
Disse faggrupper har altså pt. langt fra optimale, ydre rammer for arbejdstrivsel. Medarbejderne har derfor brug for konkrete værktøjer til at tackle ydre pres, optimere deres stressreaktioner og øge deres modstandskraft.
Følelsesmæssig stress kan svække den mentale sundhed
Den enkelte medarbejders udfordringer med at leve op til forventningerne italesættes typisk sjældent i sådanne high performance kulturer. “Svagheder” stilles ikke frem til skue. Medarbejderen vil typisk føle sig nødsaget til at “gemme” opfattede personlige svagheder og usikkerheder væk. For at kunne præstere, for at “passe ind” på kontoret og for at blive accepteret af kolleger og chefer.
Når sådanne følelser undertrykkes over længere tid, kan det resultere i angst og depression. Depression kan forårsages af uforløste følelser af hjælpeløshed, utilstrækkelighed og usikkerhed.
Advokatbranchen som eksempel på en high performance kultur har flere karakteristika, der kan give grobund for sådanne følelser:
Når sådanne følelser gentages dagligt, svækkes den mentale sundhed. Evnen til at reagere positivt og konstruktivt bliver en svær opgave. I sådanne situationer vil nogen forsøge at “bedøve” hjernen ved at ty til alkohol, medicin, stoffer eller andre stimulanser.
At arbejde i konstant “alarmberedskab”
Dét at være advokat kan faktisk minde lidt om at arbejde på en brandstation. Forestil dig, at du ofte er ude at “slukke brande”. Du performer og er 100% på (i dén periode, en sag kører). Og så fra den ene dag til den anden er der stille igen (du har afsluttet en sag, og venter på at få tildelt den næste). Du skifter konstant mellem akut “brandslukning” og en tilstand af “stilhed før stormen”. En følelsesmæssig rutsjebanetur, der gentager sig igen og igen. Du er i konstant alarmberedskab…
For at “overleve” som medarbejder i et high-performance miljø skal den enkelte lære at tackle ydre pres, optimere stressreaktioner og udvikle sin indre modstandskraft (resiliens).
Denne artikel er en del af en serie. I artikel nr. 2 kan du læse mere om, hvad du som medarbejder selv kan gøre, og hvordan jeg hjælper folk med stresshåndtering og optimering af performance i selv stressede arbejdssituationer. Det er muligt at vågne hver dag og være fuld restitueret og klar til en ny dag. Klik her for at læse artikel 2.
Om forfatteren: Jeg hjælper virksomheder og mennesker med at optimere deres performance. Jeg sørger for, at virksomhederne rekrutterer mennesker med de rigtige talenter, så de sikrer effektivitet og arbejdsglæde. Jeg hjælper mennesker og atleter med at øge performance. Right Mindset equals Performance.
Indlægget Arbejdsrelateret stress blandt medarbejdere i high performance arbejdskulturer blev først udgivet på Wæde Consult.
]]>